Nu gør vi op med de udsatte boligområder!

Vi bygger ikke kun nyt i Høje-Taastrup Kommune. Vi bygger også om og river ned. Vi har nemlig vedtaget en målsætning om, at der i 2026 ikke må være ”ghettoer” i kommunen. Det kræver et grundlæggende opgør med bystrukturerne i de udsatte boligområder. Og vi er godt på vej!

Det er ikke tilfældigt, hvilke boligområder, der ender med at have store sociale udfordringer. Fem faktorer går igen. Områderne består af mange fuldstændig ens boligblokke. De ligger isoleret fra den omkringliggende by. Der er ingen trafik igennem – hverken gående eller kørende. Der er ingen byfunktioner, der gør, at borgere fra resten af kommunen har et ærinde i områderne. Og ejerformen er den samme, nemlig almene boliger.

Boligområder bygget efter denne ”opskrift” er ikke attraktive og bliver for de fleste sidste valget på boligmarkedet. Og derfor vil mennesker med færrest valgmuligheder i stort omfang bosætte sig der. Resultatet er en langt højere koncentration af familier med sociale udfordringer end i resten af kommunen.

Det er ikke godt for børn at vokse op i sådanne områder. Den sociale arv slår nemlig meget kraftigere igennem. Børn af socialt udsatte forældre, som vokser op i udsatte boligområder, har en stærkt forhøjet risiko for at ende i samme situation som deres forældre. Resultatet har vi alle mærket. Områderne har i perioder både været utrygge at opholde sig i, og utilpassede unge fra områderne har skabt utryghed i resten af kommunen. Det kan vi ikke være tjent med.

Igennem årene har vi investeret i boligsociale indsatser i områderne. De har også haft effekt. Men det grundlæggende problem består. Områderne er bygget forkert, og det må vi erkende. Derfor har vi gjort det eneste rigtige. Vi har besluttet gøre grundlæggende op med bystrukturerne i områderne. Vi har faktisk aldrig nogensinde taget så grundlæggende fat før nu. Det bedste er, at vi er allerede nået langt.

I Taastrupgaard, Gadehavegård og i Blåkildegård er der færdige planer for grundlæggende fysiske forandringer, og de er under implementering. Men vi har også fokus på Charlotteager. Her er vi ikke helt så langt – men vi et i tæt dialog med afdelingsbestyrelserne om den helt rigtige plan for Charlotteager.

Taastrupgaard er i gang

For fem år siden stemte beboerne i Taastrupgaard med stort flertal ja til den plan, der fundamentalt skal ændre boligområdet. Nu er den fysiske forandring i fuld gang. 188 boliger er revet ned, og der har været rejsegilde på det nye Børne- og Kulturhus.

Børne- og Kulturhuset kommer til at indeholde skole, daginstitution og børnekulturfunktioner. Dermed er huset en vigtig brik i den plan, der skal bryde Taastrupgårds isolation fra den omkringliggende by. Mennesker fra resten af kommunen vil få en destination – en grund til at komme – i Taastrupgaard.

En anden vigtig brik er nye private boliger, som vil blive bygget øst for Taastrupgaard på de nuværende fodboldbaner. Boligerne vil blive en blanding af ejerboliger og privat udlejning, og vil tiltrække en anden type af beboere end den klassiske Taastrupgaard-beboer. Og det er netop meningen. Boligområder fungerer nemlig bedst, når forskellige typer at mennesker møder hinanden.

Planen for omdannelsen af Taastrupgaard er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen. Den følger nøje opskriften på, hvordan man laver en grundlæggende forandring af et udsat boligområde. Det skal åbnes op, ejerformerne skal blandes, og der skal være byfunktioner i området.

Undervejs har vi været nødt til at justere planen. Folketingets ”parallelsamfundslovpakke” stiller krav til, hvor omfattende en forandring, man skal lave i et område som Taastrupgaard. Man skal nedbringe andelen af almene familieboliger til 40% af udgangspunktet, og det gjorde den oprindelige plan ikke helt.  

Vi har derfor forhandlet en overbygning til den oprindelige plan. Det betyder nedrivning af endnu flere boliger, sammenlægninger og byggeri af ældreboliger. Dermed når vi helt i mål – og sikrer, at Taastrupgaard bliver et anderledes og meget bedre boligområde.

Gadehavegård er på vej

Boligorganisationen og kommunen er blevet enige om en udviklingsplan, der lægger sporene for et forandret og forbedret Gadehavegård. Redskaberne er her nedrivninger, sammenlægninger af små boliger, ommærkninger, nye ældreboliger, nye private boliger og salg af almene boliger.

Planen for Gadehavegård er ligeså ambitiøs som Taastrupgaard-planen. Målet er det samme. At skabe et anderledes og socialt væsentligt bedre fungerende boligområde. Men redskaberne er anderledes. For løsningen skal selvfølgelig skræddersys til området.

I Gadehavegård giver det fx god mening af arbejde med infrastrukturen i området. Ny veje gennem området og en mere direkte kobling til Roskildevej gør det muligt at dele det store boligområde op i mindre dele med hver sin profil. Dertil kommer en grundlæggende forandring af parkeringsstrategien. I stedet for store parkeringspladser vil der blive etableret mere gadeparkering, så man kan parkere tæt på sin bolig. Det synes de fleste er attraktivt.

I planen for Gadehavegård indgår også etableringen af en uddannelsescampus som et vigtigt greb. Det handler om at samle en række uddannelsesinstitutioner i den del af Gadehavegård, som er tættest på Høje-Taastrup Station. Stationsnærheden er i sig selv attraktiv for uddannelsesinstitutionerne. Samtidig vil uddannelsesinstitutionerne kunne være den destination i boligområdet, som får folk udefra til at besøge området.

Boligorganisationen er allerede nu i gang med ved almindelig fraflytning at tømme boliger i bebyggelsen. Det skal muliggøre de første nedrivninger i området. Første etape af den egentlige fysiske forvandling finder sted i perioden 2022-2025.

Blåkildegård rives ned og bygges forfra!

Også i Blåkildegård er der store fysiske forandringer på vej. Boligerne er slidte og området er i risiko for at blive til et udsat boligområde. Der er blevet arbejdet på en renoveringsplan i omkring 10 år. I mange år forgæves, men nu er der vedtaget en plan. Blåkildegård skal etapevis rives ned, og genopføres som nye attraktive og moderne boliger.

Det er hårdt prøvede beboere i Blåkildegård, som har ventet i årevis, mens skiftende afdelingsbestyrelser har arbejdet på den rigtige løsning for deres slidte boligområde. Men nu er den gordiske knude løst. I et tæt samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen – og med nødvendige ministermøder undervejs – er det lykkedes at få vedtaget og finansieret den rigtigste og mest gennemgribende plan for området.

Etapevist nedrives bebyggelsen – og der genopføres et helt nyt, attraktivt og moderne byggeri. I planen indgår at en del af Blåkildegård sælges fra til byggeri at private boliger. Det er et vigtigt greb, for også i Blåkildegård skal der være blandede ejerformer. 

Første skridt i planen er at få tømt boliger til første etape. Derfor er al genudlejning af tomme boliger nu stoppet i Blåkildegård.

Charlotteager på tegnebrættet

Boligområdet Charlotteager skal også forandres. Der er endnu et stykke vej til at få vedtaget konkrete fysiske forandringer i området. Men de bærende ideer er på plads.

Området skal integreres med det eksisterende Hedehusene. Det sker ved at etablere et nyt stærkt og attraktivt knudepunkt i området omkring Hedehushallen. Her skal det nye Sundheds- og bevægelseshus bygges. Det kommer til at indeholde både idrætsfaciliteter og sundhedsfunktioner. Forbindelsen til det eksisterende Hedehusene sikres også gennem det grønne loop, der forbinder Hedehusene og NærHeden.  

Et andet greb er konvertering af almene boliger i Charlotteager til ejerboliger og opførelse af et tilsvarende antal almene boliger i NærHeden. Endelig skal der bygges private boliger på det areal, hvor Charlotteskolen i dag er beliggende.